Monteringsvejledning - Delta ventilationsserien

 

Ventilation og lys i samme special designede enhed.

 

Delta ventilationsventilerne kan alle anvendes som friskluftsventil – med naturlig luftgennemstrømning, til centralt ventilationssystem eller varmegenvinding for eksempel Genvex anlæg. Ydermere kan der også monteres en decentral ventilator.

Denne monteringsvejledning omfatter montage af DeltaBASIC – uden lys, DeltaLIGTH – med lys og DeltaEXCLU – med special diodelys.

Delta ventilationsventilerne skal installeres af autoriserede fagfolk.

DeltaLIGHT og DeltaEXCLU må kun monteres af en autoriseret elinstallatør, da der skal udføres en egentlig elinstallation til belysningen.

 

1. Montering af tilslutningsrør/ bagplade med tilslutningsrør

Montering af tilslutningsrør er kun nødvendig, hvis ventilationen skal tilsluttes til et flexrør. Tilslutningsrøret er en standard ventilationskomponent, som kan købes i byggemarkeder eller ved din lokale ventilationsinstallatør. Tilslutningsrøret vil normalvis være monteret, hvis de allerede har et centralt ventilationssystem.

 

Principskitse for montering og billede af tilslutningsrør. Det anbefales at påføre lim eller en fugemasse for at sikre tæthed mellem tilslutningsrør og Delta ventilationsventilens loftplade, se principskitse ovenfor.

Som ekstra tilbehør fås bagplade, hvor tilslutningsrør er på svejst. Det påsvejste tilslutningsrør er ø125mm. Hvis du anvender denne bagplade slipper du for ovenstående montering af tilslutningsrør.

 

2. Montering af loftsplade

Loftspladen monteres centreret omkring ventilationsrøret med de tre medfølgende rustfrie skruer. De tre skruer monteres i loftspladens tre huller og skrues op i loftet.

Som ekstra tilbehør fås en større loftplade, som kan anvendes til 10x15 cm ventilationsrør.

 

3. Tilslutning af lys

 

Kun relevant for DeltaLIGHT og DeltaEXCLU

DeltaLIGHT og DeltaEXCLU må kun monteres af autoriseret el-installatør.

DeltaLIGHT leveres med en standard halogen pære med GU10 sokkel og skal tilsluttes direkte til 230 volt.

 

Til dig der ønsker en mere energirigtig og eksklusiv belysning fås DeltaEXCLU, som leveres med en 3 watts diodepære. Diodepæren er af høj kvalitet og med optik, hvilket giver et mere koncentreret lys. Diodepæren sikrer et lavt energi forbrug og har en levetid på op til 50 000 timer. Diodepæren er med GU10 sokkel og tilsluttes 230 Volt. Ledningen føres gennem siden på ventilationsrøret, vha. en forskruning for at beskytte mod overlast og beskadigelse.

Eksempel på forskruning. Monteres af en autoriseret el-installatør.

 

Montering af forskruningen ses på nedenstående skitse. Tilsvarende er det vigtigt, at ventilationsrør er isoleret, så det undgås at der dannes kondens. Isolering af ventilationsrøret ses på nedenstående princip skitse.

 

 

Der skal minimum være 300 mm fri inden der påsættes bøjning på ventilationsrøret.

VIGTIGT. Lampen må ikke tildækkes. Kun IP44 ved montering i lukket loft og med isoleret ventilationsrør.

I bilag 1 ses monteringsdetaljer for lysamatur. Bemærk at lys behovet fra Delta Light kan være forskelligt afhængigt af placering.

Der må dog max. anvendes en 20 watts halogenpære eller en 3 watts diodepære.


 

4. Montering af frontplade

Frontplade monteres uden brug af værktøj ved at stålpinde sættes i gummimanchetterne i den monterede loftsplade. Efterfølgende justeres til den ønskede luftgennemstrømning. Justering sker trinløst, hvilket giver mulighed for at retningsbestemme indblæsning ved brug af eksempelvis Genvex eller andet centralt ventilationssystem. Se nedenstående princip skitse.

Når der anvendes centralt ventilationsanlæg anbefales det at de får et ventilationsfirma til at foretage korrekt indstilling af de enkelte ventiler. Samtidig er det vigtigt at den korrekte indstilling kan fastholdes efter fx rengøring. Det sikres ved at tilskære det medfølgende afstandsrør i korrekt længde og sættes på hver af de tre stål pinde, se billederne nedenfor

 

 

Afstandsrørene tilpasses i den længde der gør at åbningen giver den korrekte luftgennemstrømning til den pågældende ventils placering.

 

 

 

Afstandsrøret skal være cirka 1 cm længere end den ønskede åbning, da afstandsrøret går ca. 1 cm op i gummimanchetten på loftspladen.

Loftsplade og frontplade kan kun sammentrykkes til afstandsrøret stopper sammenpresning. Herved sikres at ventilen er korrekt indstillet efter rengøring.

 

 

5. Rengøring

 

Det anbefales at rengøring foretages en gang hvert halve år, da det løbende vil komme støv, som ved en hver ventilationsventil. Rengøring foretages ved at frontplade afmonteres og rengøres for støv bagpå med en fugtig klud. Tilsvarende anbefales det at ventilationsrøret / kanalen støvsuges for støv for optimal luftgennemstrømning.

 

6. Eksempler på decentral ventilatorer

Der findes flere former for ventilatorer, hvis de allerede har et centralt ventilationssystem kan De se bort fra dette afsnit. De kan tilsvarene se bort fra dette, hvis de ønsker at bruge delta ventilationen, som friskluftsventil – med naturlig luftgennemstrømning.

Ønsker De at benytte en decentral ventilator, så findes en række forskellige modeller, som kan monteres i både væg og loft. Eksempelvis leverer Thermex forskellige modeller, se billedet herunder.

 

 

Spørg evt. din lokale el-installatør.

 

Appendix 1